+45 71 99 26 24

kontakt@quickorder.dk

Flere indlæg
Blog 7 psykologiske tricks til din restaurant

7 psykologiske tricks til din restaurant

31. august 2017 Admin 6 min. læsning

Kunne du tænke dig, at øge dit salg ved brug af nogle simple tricks?

I dette indlæg, har vi fokus på hvilke psykologiske tricks, du og dine tjenere kan gøre brug af for at øge din restaurants salg.

Som forbruger oplever man psykologiske salgstricks over det hele. Nogle gange kan man gennemskue dem, hvorimod det andre gange næsten kan være umuligt.

Om du besøger den lokale Netto butik, eller McDonalds-restaurant, vil du uden tvivl blive mødt af en række tricks, som udelukkende har til formål at lokke flere penge ud af dig.

Eksempel

De fleste Netto butikker har deres “rode-bunke”, hvor de har samlet en række forskellige varer, som de sætter deres gule prismærker på. De fleste kunder er af den opfattelse, at fordi varerne ligger der, er de også sat ned, men det er ikke altid tilfældet. Kunderne bliver altså “tricket” til at tro at de gør et ekstra godt køb, ved at købe en vare fra bunken.

Trick 1 – Mersalg med din prissætning

Mersalg er en af de mest anvendte metoder, til at opnå et større salg. Selvom gæsterne nogle gange er bevidste om det, så fortvivl ej, effekten kan være utrolig.

Ved brug af de rette talegaver og den rigtige timing, kan kunderne pludselig blive interesseret i noget, som de slet ikke have interesse i at købe for bare ét minut siden.

Eksempel

Du har lige tanket din bil, og du står nu og skal til at betale for benzinen inde i butikken. Ekspedienten spørg om du ikke lige skal have en marsbar med til turen til kun 10 kr. Pludselig mærker du trangen til noget sødt, og som så mange andre gange før, hopper du i med begge ben og køber selvfølgelig noget chokolade.

En måde din restaurant kan gøre brug af dette på, er at tilbyde gæsterne en god pris ud fra antallet af retter som gæsten bestiller. 
Se bare på Jensen’s Bøfhus, og den måde de gør det på. Her formår de at skabe en stor lyst blandt deres gæster til at bestille både forret, hovedret og dessert, selvom ens intention på forhånd var, at man bare skulle have haft en enkelt ret.

1 ret: 150 kr.
2 retter: 175 kr.
3 retter: 200 kr.

For bare 50 kr. kan man altså få 2 retter ekstra, et tilbud som mange, mener er for godt til at lade være med at gøre brug af, og dermed ender restauranten med at få øge gæsternes forbrug.

Trick 2 – Mersalg med tilbud

Et trick som dine tjenere kan gøre brug af, er at give et hurtigt tilbud til dine gæster der f.eks. bestiller en flaske vin.

Hvis tjeneren efterfølgende spørger gæsterne, om de vil have en kande vand med til kun 15 kr., (normal pris kunne være 30kr.) så ligger han næsten ordene i munden på dem.

Til den pris køber de fleste det selvfølgelig, men havde tjeneren ikke gjort gæsterne opmærksom på det, var det ikke sikkert at de havde været interesseret.

Endnu en gang bliver der generet mersalg, på baggrund af en handling som gæsten har foretaget, og som tjeneren så følger op på.

Trick 3 – Mersalg til eksisterende kunder

Når dine gæster forlader din restaurant, så giv dem et rabatkort med, så de næste gang opnår 5-10% rabat når de besøger dig.

En af de sværeste ting er at få gæster i restauranten, derfor er dette tiltag en god måde at fastholde nuværende gæster på.

Har dine gæster haft en god oplevelse ved at besøge dig, samtidigt med at de kan opnå rabat næste gang, er dette er godt argument for, hvorfor de vælger det samme sted næste gang.

Ting der kan gives til kunderne:

  • Rabatkort 5-10%
  • Gratis dessert ved næste besøg
  • Gratis salatbar ved næste besøg
  • 1 barn spiser gratis ved næste besøg

Det kan være en rigtig godt idé at måle effekten af forskellige initiativer, for at finde af ud hvilken der skaber mest værdi for dine gæster.

Trick 4 – Tidsbestemt tilbud

Ved at gøre et tilbud tidsbestemt, presser du kunden til at handle hurtigt, og dermed kan du få dem til at takke ja til tilbud, de måske ellers ikke havde fundet interessant.

Den samlede købsproces/overvejelsesproces hos kunden vil blive forstyrret af, at der skal træffes en hurtigt beslutning, og fokus vil derfor ofte være på, at man kan spare nogle penge ved at gøre brug af tilbuddet. 
Kunden vil tænke mindre rationelt, og se besparelsen som værende grund nok til at gøre brug af tilbuddet.

Trick 5 – Kokken anbefaler

Som restauratør vil du gerne have så meget indflydelse som muligt på dine kunders valg, da du derved har bedre muligheder for at købe råvarer ind, slippe for madspild samt opnå en højere fortjeneste på dine retter.

En måde hvorpå, du kan guide dine gæster til at købe en ret du fx har høj avance på, er ved at sættes et tegn (*) ud fra retten i dit menukort. Længere nede kan gæsten så læse, at retter med dette tegn, anbefales af kokken.

Dine gæster vil associere dette med kvalitet og noget de fleste vil kunne lide. Du har dermed guidet dine kunder i en retning, der er til fordel for dig.

OBS: Kunderne vil ofte have høje forventninger til disse retter, og disse forventninger skal selvfølgelig kunne indfries.
 Kokken vil dog som regel have lavet retterne ofte, og dermed have stor erfaring inden for lige netop de anbefalede retter.

Trick 6 – Det gyldne 9’tal

Du oplever det stort set over alt, men det er uden tvivl et trick der virker. Det psykologiske ved at tage 399 kr. i stedet for 400 kr.

Ja.. Besparelsen er nærmest ikke tilstede for kunden, men alligevel har det vist sig, at være et trick det kan øge salget bemærkelsesværdigt.

Et tøjfirma udsendte på et tidspunkt to kataloger med forskellige priser. Det viste sig at i det katalog hvor priserne var $49 blev det solgt 40% mere end i det andet katalog hvor prisen var $45.

Ligeledes prøvede en restaurant på et tidspunkt at sætte én af deres pizzaer til $7,99 og resten til $8. Antallet af bestilte pizzaer til $7,99 steg bemærkelsesværdigt.

Prøv dig frem, og find ud af hvorledes det påvirker din forretning. Gør dig nogle erfaringer og brug dem i det videre forløb.

(Artiklen fortsætter efter nyhedsbrevet)

Trick 7 – Valgmuligheder og varianter

Ved brug af et meget simpelt trick, kan du få dine gæster til at købe nogle af de dyrere varianter, så de holder sig fra f.eks. den billigste vin etc. 
Dette er dog kun gældende for priser der nogenlunde ligner hinanden, og dermed kan alt ikke sammenlignes.

En undersøgelse fra 2014, viste nemlig at hvis du tilbyder 2 varianter f.eks. rødvine til to forskellige priser, viste følgende sig.

Én rødvin til 100 kr. (vil blive valgt 80% af gangene)

Én rødvin til 150 kr. (vil blive valgt 20% af gangene)

Men, men, men…

Tilbyder du i stedet for 3 rødvine, én til 100 kr., én til 150 kr. og én til 200 kr. viste følgende sig at være gældende.

Én rødvin til 100 kr. (vil blive valgt 40% af gangene)

Én rødvin til 150 kr. (vil blive valgt 50% af gangene)

Én rødvin til 200 kr. (vil blive valgt 10% af gangene)

Det kan altså godt svare sig at have flere varianter, da flere gæster i dette tilfælde vil vælge den billigste variant fra, end tilfældet var ved 2 varianter, og du kan dermed øge din omsætning.

Er du i tvivl om den samlede effekt, har vi lavet en udregning, hvor vi har gået ud fra et salg på 100 stk.

Konklusion

Der er en masse psykologiske salgstricks, du kan bruge til at forøge dit salg. 
Som tidligere nævnt, kan kunden indimellem godt gennemskue det, mens man andre gange slet ikke overvejer det, da de ser det som værende en fordel for en selv.

Har du andre gode salgstricks, du bruger i din restaurant?

Restaurationsbranchen har brug for dette marketing-trick Beskidte salgstricks er vejen frem for restauranter Vil du fyre din tjener? Så overvej lige disse 4 ting Fremtidens restaurant har mindre fokus på køkkenet

Prøv fremtidens kassesystem gratis i 14 dage

Opret konto

QuickOrder © 2014 – 2019 • Kochsgade 31D, 5000 Odense C • Tlf: +45 71 99 26 24 • CVR: 36422459