+45 71 99 26 24

kontakt@quickorder.dk

Flere indlæg
Blog Sådan får du den bedste julefrokostsæson nogensinde

Sådan får du den bedste julefrokostsæson nogensinde

27. september 2018 Victor Harris 6 min. læsning

Hvordan har julen været de sidste par år?

Tror du, at du slår salgsrekord i år?

Hvad nu hvis vi fortæller dig, at du om et øjebliks tid kan opsætte marketingkampagnen, der giver dig den bedste julefrokostsæson nogensinde?

Forestil dig, hvor meget det vil betyde, hvis du fordobler sidste års omsætning i november og december. Du ville hvert fald kunne holde en velfortjent ferie. Du kunne også vælge at fortsætte kadencen og gå efter rekord i januar måned.

Ved du, hvad Just-Eat, Restaurant Flammen, Sticks and Sushi og Madklubben har til fælles? De går efter at slå salgsrekorder. Og de gør det sgu.

De har også en anden ting til fælles: De bruger samme marketingmaskine, som jeg nu vil introducere dig til.

Endelig er den her: Julefrokostsæsonen

Nu sker det. Butikkerne sælger allerede julepynt nu. I september måned. De gør det, fordi de ikke kan lade vær. Julen er deres absolut bedste tid på året.

Noget går os på. Hvorfor er det, at sommeren bliver hyldet? Julemånederne kan være mindst lige så gode – hvis du blot ved, hvordan du skal gribe dem an.

En restaurant kan i julemånederne tjene penge på:

    • Julefrokost i lokalet
    • Julefrokost ud af huset
    • Julemenuer som alle gæster kan bestille
    • Julemad ud af huset
  • Nytårsmenu ud af huset

Se bare alle de muligheder! Det er logik for burhøns, at du skal gøre noget særligt ud af julemånederne.

Du skal i gang hurtigst muligt

Påbegynd arbejdet nu. Hvis du venter, så går du glip af en hulens masse kuverter og gæster.

Prøv at se statistikken ovenfor. Den fortæller os, at firmaer allerede i september måned finder lokaler til deres julefrokost.

Tallene kommer fra Google Keyword Planner, som er et værktøj, der viser antallet af søgninger på Google. I september sidste år havde 8.100 personer søgt ”julefrokost” på Google i Danmark.

Med andre ord: Du skal i gang nu.

Julefrokosterne er ved at blive planlagt dette øjeblik, du læser artiklen. I teorien kan du i dag have gået glip af et selskab på 40 personer. Så gør hellere noget ved det nu.

Marketingchefens mest foretrukne værktøj: Google Ads

Du kan komme i gang med det samme.

Men vi må advare dig: I dag bliver det lidt nørdet.

Vi håber, at du holder fast. Men vi ved, at denne artikel skiller bukkene fra fårene.

Til de modige restauratører: Godt du hænger ved endnu. I dag skal du lære om Google Ads – det er annoncer på Google.

Annoncerne i Google er markeret med Annonce, mens de resterende sider er såkaldte organiske resultater.

Eksemplet ovenfor viser Just-Eats brug af Google Ads. Du kan selv teste det af: Når du søger ”Kinesisk take away”, så kommer Just-eat frem som en af de øverste resultater.

Hvorfor bruge Google Ads?
Fordi det virker. Fordi du får besøgende på din hjemmeside – mennesker som ikke bare surfer, som man gør på Facebook. Og fordi de besøgende er parat til at bruge penge. Måske i din restaurant.

Sådan forvandler du 2000 kr. til 19.000 kr.

Med Google Ads ved du altid, hvad du får for pengene. Konceptet er meget enkelt: Du betaler for besøgende. 1 besøgende koster f.eks. omkring 9 kroner, hvis han har søgt ”Julefrokost ud af huset”. Prisen varierer, og du kan være heldig at få besøgende til et mindre beløb – men også større.

Er 9 kroner dyrt for at få 1 besøgende? For at finde svar på det, bør du finde den indre regnskabschef frem.

Lad os sige, at du vil bruge 2000 kroner på Google annoncer. Hvis du betaler 9 kroner per besøgende, så vil du få omkring 220 besøgende.

Formålet med at betale for 220 besøgende er, at de skal bestille din julefrokost. Så hvor mange af dem gør det? Et realistisk bud ville være 8 bestillinger, hvis du har 220 besøgende – omkring 4%

I juletiden kan 8 bestillinger sagtens give dig 80 kuverter.

Kan du se logikken i det? Du betaler 2000 kroner i annoncering og får 8 bestillinger á 10 kuverter ud af det.

Og giver det meningen for regnskabschefen? Lad os se på et eksempel:

Din mulige Google Ads omsætning denne julesæson

kr. (ekskl. moms)

Omsætning
80 kuverter á 240 kr. ekskl. moms

I alt

Beløb
19.200 kr.

19.200 kr.

Omkostninger
Vareforbrug
Udgifter til Google Ads
Løn til ansatte

I alt

Beløb
4.800 kr.
2.000 kr.
5.000 kr.

11.800 kr.

Din indtjening

7.400 kr.

Eksemplet ovenfor skal illustrere, at du sagtens kan tjene penge på Google Ads. Det er bare med at komme i gang.

Sæt gang i din magiske markedsføring allerede i aften

Lad det være sagt med det samme: Hvis du kan surfe rundt på Facebook og internettet i det hele taget, bør du nemt kunne opsætte din første Google Ads kampagne allerede i aften.

1) Opret en Google Ads konto

Klik ind på ads.google.com (eller søg på: Google Ads), og opret din Google Ads konto.

2) Lav din første kampagne

Når du har oprettet din konto, vil du få vist denne side.

Herfra klikker du dig ind på Kampagner i menuen til venstre, hvorefter du klikker på Ny kampagne.

Du skal nu vælge kampagnemål, som det så fint hedder. Fordi din restaurant skal have bestillinger, enten i form af opkald eller via en kontaktformular, så bør du vælge Kundeemner.

Derefter vælger du Søgning og indtaster din restaurants hjemmeside.

Når det er gjort, ser du nedenstående side. Giv kampagnen et navn. Evt. ”Julefrokost 2018”.

Du skal derefter vælge, hvem du geografisk vil målrette. Hvis din restaurant ligger i Kolding, kan du vælge Region Syddanmark, men du kan også vælge Kolding. I vores eksempel bruger vi Hovedstaden, fordi vi vil målrette Københavnerne.

Scroll derefter ned til Budget, hvor du kan vælge lige netop det budget, du ønsker. Det kan være 10 kroner eller 100 kroner om dagen. Helt op til dig.

Sidste ting, du skal gøre, er, at ændre Start- og slutdato. Bare sæt den i gang med det samme. Slutdato kan du sætte til 23. december. Du bestemmer selv.

3) Nu skal du vælge søgeord

Søgeord er søgninger. Et søgeord er f.eks. ”Julefrokost 2018”. Det kan være alt, hvad du mener, der har relevans for, hvad du sælger. Men fat dig i korthed. Skriv højest 4-5 søgeord.

Du kan gøre som os. Når det er gjort, klikker du Gem og fortsæt.

4) Skriv, hvad der skal stå i annoncen i Google

I dette tilfælde skal du ikke gøre som os. Din mad er noget særligt, og du skal gøre, som du synes og føler for. Google anbefaler blot, at du indfletter dine søgeord i overskriften. Af den grund har vi skrevet ”Julefrokost ud af huset” i Overskrift 1, fordi det er en af vores valgte søgeord.

Tips til dine annoncer:

    • Det er altid en god idé at være kreativ og skille sig ud
  • Ha’ dine søgeord med i overskrifterne


Ring gratis til Google og få hjælp til opsætning af din konto: Tlf. 80 32 03 50

5) Du er nu færdig

Som du nu ved, tager det ikke lang tid. Er du endnu ikke kommet i gang, så bare rolig. Find artiklen frem en anden dag, når du har tid.

Til dig, der har opsat din første Google Ads kampagne: Tillykke!

Du bruger nu penge på Google Ads, derfor vil det være en god idé, at du af og til tjekker, om alt er OK. Du kan også bruge tid på at forbedre dit website. Nu har du pludselig fået trafik, så hvorfor ikke gøre noget ud af det? Regnskabschefen skal nok se logikken i det.

Vind 2 timers gratis rådgivning – så slipper du for at gøre det

Restauranter er der rigtig mange af. Gode restauranter er der knap så mange af. Modige restauranter, som laver overskud hvert år, er der få af. Men sådan en kan du blive, hvis du har en god Google Ads opsætning.

Du får en mail fredag d. 5. oktober, som fortæller dig, om du har vundet. Hvis du ikke vinder, kan du glæde dig over, at du fremover får QuickOrders nyhedsbrev, som hundredvis af restauratører åbner og læser hver gang det kommer – ca. hver 14. dag.

Restaurationsbranchen har brug for dette marketing-trick Beskidte salgstricks er vejen frem for restauranter Fremtidens restaurant har mindre fokus på køkkenet I 2017 var restaurationsbranchen den hårdeste. Men ikke længere

Prøv fremtidens kassesystem gratis i 14 dage

Opret konto

QuickOrder © 2014 – 2019 • Kochsgade 31D, 5000 Odense C • Tlf: +45 71 99 26 24 • CVR: 36422459