SKAT går målrettet efter restauranter - sådan undgår du torskegilde - QuickOrder

+45 71 99 26 24

kontakt@quickorder.dk

Flere indlæg
Blog SKAT går målrettet efter restauranter – sådan undgår du torskegilde

SKAT går målrettet efter restauranter – sådan undgår du torskegilde

27. november 2018 Admin 6 min. læsning

Denne artikel kan virke skræmmende.

Hvis du allerede nu, blot ved at læse overskriften, er blevet en smule nervøs, så er der måske noget om snakken, når SKAT siger, at restauratører roder lidt for meget ved tallene. Det blander vi os ikke i, men du får her indsigt i, hvordan restaurationsbranchen i fremtiden vil blive kontrolleret af SKAT.

Det kan også være, at du bliver glad for tiltaget. Hvis du er en af dem, som betaler sin SKAT, kan du glæde dig over, at dine konkurrenter fremover vil få svært ved at snyde. Så er der fair konkurrence – må den bedste restaurant vinde.

34% af Danmarks caféer snyder bevidst med SKAT

Restaurationsbranchen hænger i en tynd tråd. Det er aldrig før gået så godt og dårligt på samme tid; omsætningen i restaurationsbranchen slår rekord, mens mange restauratører ser røde tal på bundlinjen.

Det er måske det udfordrende marked, som får restauratører til at snyde. For det er svært at tjene penge – de færreste gør det. Vores seneste indlæg: Derfor går restauranter konkurs – 7 tegn på, at din også lukker fik mange kommentarer med sig. En af dem skrev:

En opgørelse fra Skatteministeriet viser, at 34% af landets caféer snyder bevidst i SKAT – se opgørelsen. Påstanden om den elendige økonomistyring, har derfor en vis sandhed i sig.

Nu kommer SKAT efter restauranter og caféer

Driver du restaurant, bør du det næste stykke tid følge ekstra godt med i nyhederne.

Der har allerede været snak i medierne om det.

Folketinget har givet grønt lys til SKAT om at pålægge dig at skulle have et digitalt kassesystem – link til tiltaget. Nu skal de blot blive enige og bestemme sig for, hvornår tiltaget træder i kraft. Den slags kan godt tage tid. Skatteminister, Karsten Lauritzen, har været ude og sige, at han ikke gør det i morgen – det er ikke rimeligt, siger han. Men en dato. Det kan vi ikke få ud af ham.

Hvad er et digitalt kassesystem?

Idéen bag de digitale kassesystemer er, at SKAT skal have større indsigt i indtjeningen og mindske mængden af sorte penge.

Du kender sikkert begrebet skyen. Et digitalt kassesystem gemmer alle informationer i skyen. Og dette synes SKAT rigtig godt om. Gamle kassesystemer gemmer blot på fysiske kvitteringer, som restauratøren kan smide ud igen.

Et digitalt kassesystem er dog ikke en dum idé. Faktisk kan tiltaget gavne din forretning. Når du byder teknologien velkommen, vil du få muligheder, som du ikke havde før. Et eksempel på dette er, at du kan hente statistikker ned og bruge det til nye initiativer. Du kan også bogføre automatisk, så du sparer tid.

Men det stopper ikke her…

Hvis det står til DF, skal restauranter udsættes for langt flere stikprøver. De kigger forarget på opgørelsen fra Skatteministeriet, som viser, at 34% af landets caféer snyder i SKAT.

Den politiske interesse for restauranterne samt en opgørelse, som tydeligt indikerer en tendens til svindel med SKAT og moms, vil kunne medføre flere stikprøver.

Stikprøverne kan træde i kraft fra i morgen af. Og det er meget sandsynligt, at flere restauranter vil få et besøg denne tid. Husk at byde dem velkommen med et smil.

Vi ringede til SKAT for at få svar på, hvad der kommer til at ske

Som leverandør til hele restaurationsbranchen har vi et ansvar. Først og fremmest overfor restauratørerne, men nu også SKAT, da vi skal overholde de nye regler (hvilket vi faktisk har gjort siden 2015). Alt, hvad vi laver er trods alt bygget på en teknologi, vi er stolte af.

Kasper, vores salgschef, ringede derfor til SKAT.

“Goddag” sagde Kasper. “Jeg ringer for at høre mere om loven for digitale kassesystemer!”

“Jeg stiller dig lige videre…” sagde kvinden i røret.

“Goddag” sagde Kasper. “Jeg ringer for at høre mere om loven for digitale kassesystemer!”

“Det har jeg ikke hørt noget om. Du skal snakke med jura!” sagde den næste, som Kasper fik fat i.

“Goddag – det er Kasper.” – ja, du ved nok, hvor det fører hen.

Ingen steder. 57 minutter i telefonen med SKAT gav os ingen svar.

Så hvad kommer der til at ske?

Opkaldet til SKAT nyttede ikke. Derfor kommer vi selv med et par bud på, hvad der kommer til at ske.

1) Langt flere stikprøver

Det hele er stadig nyt. Og du ved, hvordan det er med bureaukrati. Du kan derfor tage lovændringerne med et gran salt, men det ændrer ikke på interessen for restaurationsbranchen.

Alt tyder på, at noget vil ændre sig.

Hver dag foretager SKAT stikprøver. Opgørelsen kan meget vel få dem til at besøge endnu flere restauranter – og det kan de, uden det kræver noget som helst bureaukrati, beslutte sig for at gøre i morgen.

2) Du kommer til at vinke farvel til sorte penge

Når loven om digitale kassesystemer træder i kraft, vil det ændre på restaurationsbranchen for altid.

Sorte penge bliver sværere at tjene. Det er ikke til at vide, hvor mange sorte penge, der bliver tjent. Mange siger dog, at det er den slags indtjening, som holder branchen i live.

Om et farvel til sorte penge vil betyde, at endnu flere restauranter går konkurs, må tiden vise.

En ting er dog helt sikkert: Du skal få styr på det. Få dig et digitalt kassesystem. Brug al den tid, du kan på at blive klogere på teknologien. Så er du på rette vej.

Et digitalt kassesystem. Så undgår du torskegilde

2 ting bør stå klart nu:

1) SKAT er ikke grunden til, at restauranter lukker. Dårlig forretningssans og ingen erfaring er derimod to af mange grunde, hvorfor restauranter lukker.

2) SKAT intensiverer indsatsen overfor restauranter.

Du kan slå to fluer med ét smæk, hvis du byder teknologien velkommen i din restaurant. Et digitalt kassesystem som vores, QuickPOS, kan effektivisere din restaurant.

Når vi spørger vores kunder, hvordan det går, vender de alle tilbage med næsten samme svar: ”Der er styr på det!”. Det samme vil du opleve. For QuickPOS giver dig kontrollen og overholder alle reglerne, som SKAT vil gå dig i sømmene efter.

Systemet bogfører for dig automatisk, så du kan bruge din tid på noget vigtigt. Derudover får du fordele som dataindsigt, der måske bliver det vigtigste for restauranter i 2019.

QuickPOS

QuickPOS er nutidens svar på, hvordan et moderne kasseapparat til din restaurant bør være. Intuitivt design og intelligente funktioner, der hjælper dig med at optimere din forretning på alle kanter.

Se mere
Beskidte salgstricks er vejen frem for restauranter Restaurationsbranchen har brug for dette marketing-trick Derfor er restaurationsbranchen den hårdeste Dét gør restauranterne, som holder på deres medarbejdere i årevis

Prøv fremtidens kassesystem gratis i 14 dage

Opret konto

Instagram markedsføring for restauranter

Den ultimative guide

Copyright © 2019 Quick Order ApS - Alle rettigheder forbeholdes