Restauratører griner ikke hele vejen til banken

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on email

Restauratører griner ikke hele vejen til banken. Det behøver de ikke. De driver restaurant på trods af de mange grunde til at lade være. Men nu er problemet bare, at mange restauratører ikke griner – overhovedet. 

Nogle gange må man stoppe op, hvis ikke man skal give op.

Lige tage en kort pause. 

Alting er alligevel gået i stå. 

Denne artikel er en tænkepause om at være restaurantejer. Danmark har over 10.000 spisesteder. Bag hver eneste – lige fra caféen nede i byen til den store restaurant – står en restaurantejer, som måske mens vi skriver dette, sidder og bekymrer sig om fremtiden, når vedkommende i stedet burde tænke over, hvordan restauranten kunne forbedre sig. 

Hvis restaurantejerne bliver ved, som de hidtil har gjort, ender det med, at de stopper. Det må simpelthen ikke ske. 

Lige nu har restaurantejerne derude mange grunde til at holde op. Finde sig et andet job. Måske i Kommunen … det ville måske ikke berige dem, sådan som restaurationsbranchen gør, men de ville bekymre sig mindre, det er helt sikkert. 

Restaurantejere driver restaurant, fordi de ikke kan lade være

Mennesker kan finde på det mest tossede. Såsom at åbne restaurant, selvom alt taler imod. Der er mennesker, som bliver motiveret af at have alle odds imod sig. Den slags mennesker er restaurantejere. 

Der er mange grunde til, at restaurantejere bør lukke restauranten og finde sig et andet job. Arbejdet siges at være det mest stressende. Det er egentligt ikke så overraskende. Lange arbejdsdage. Økonomisk risiko. Ofringer. Hvis det var et stillingsopslag, ville dette være ordene, som skulle gøre dig interesseret i stillingen. 

Gudskelov er der mindst én grund til, at restaurantejere skal blive ved: Deres passion. Man kan ikke lade være – sådan er det at være passioneret. Deres undskyldning, hvis restaurantejerne behøver en undskyldning, er deres gnist og lyst. 

Nogle mennesker bruger et helt arbejdsliv på at finde deres passion, mens andre slet ikke finder den, og så er der dem, som indser, at passionen var lige foran næsen på dem hele livet, men den blev aldrig værdsat. 

Indeni restaurantejere brænder et bål, som får ethvert Sankt Hans bål til at ligne røgen fra en tændstik. 

Ilden i restauratører kan ikke slukkes. 

Det troede vi hvert fald.

Restauratejer røver og prøver, de slider og slæber, som de altid har gjort, men nu er citronen presset. Deres restaurant er dem. De er restauranten. Mange er tæt på at give op på det hele. 

Århundredets dårligste karriereråd 

Gør, hvad du elsker. Det er en sætning, vi er blevet opdraget efter. Overvej, hvis du fik det modsatte fortalt. Hvorfor arbejde med noget et helt, hvis man ikke elsker det? 

Journalisten Hakon Mosbech har skrevet artiklen ‘Hvorfor ‘følg din lidenskab’ er et af de værste råd, du kan få’ – som er tilgængelig lige her

Artiklen fortæller, hvorfor restaurantejer eller andre passion-drevet job er så hårde. Det er hårdt, fordi passionen driver arbejdet. Arbejdet føles måske ikke som arbejde, men fritid eller en hobby. 

Der er intet forkert i, at restaurantejere i en periode hader deres arbejde. Når der ikke er grund til at elske det, hvorfor så prøve. Glasset kan være lige så fyldt, som man synes. Men hvis restaurantejere går for lang tid og spekulerer, om de skal finde noget andet at give sig til, bliver tanken måske til virkelighed. 

Hvis der sidder en restaurantejer derude og læser med: Længe leve din restaurant. Hurra og tak for dig. 

Sign up for inspiration and industry insights?

Recieve an email every time we post something new, regarding your areas of interest. Don’t worry, no spam!
generic-large-ed23c1fdeffea1ad7747200c4d4e1d376e84a6d7e6ef1e5018362cd8cc6b2172@2x

Other relevant posts